KEMIKALIER I
ARBEJDSHANDSKER

Der er i de senere år kommet mere fokus på sikkerhed og beskyttelse, når det gælder brugen af produkter, der kommer i kontakt med huden. Derfor vælger vi hos OX-ON at åbne for dialogen omkring nogle af de problemstillinger, der knytter sig til problematikken. 

INDHOLD AF KEMIKALIER
I ARBEJDSHANDSKER

Mange arbejdshandsker er fremstillet af kunstfibre, dvs. kemikalier. Fra EU's side øges opmærksomheden omkring forbrugerbeskyttelse og de lovmæssige krav til indhold af skadelige stoffer – og det gælder også for arbejdshandsker.

I tekstiler og læder retter opmærksomheden sig bl.a. mod Azo farver, Ftalater, krom og fyldstoffer som f.eks. PAH/PAK. 

Derudover er kravene til børneartikler som f.eks. børnehandsker for nyligt blevet indskærpede og ved myndighedskontrol er det vigtigt, at der kan fremvises dokumentation på, at produktet er testet og godkendt.      

Hos OX-ON er vi vores sociale ansvar bevidste. For at kunne tilbyde sikre produkter har vi etableret et tæt samarbejde med det akkrediterede testinstitut Hanse Control, hvor der foretages intensive tests og kontroller, som sikrer at OX-ON arbejdshandsker ikke indeholder skadelige stoffer.

Samarbejdet har vist sig at være en nødvendighed, fordi det giver et klart billede af sammenhængen mellem med de billigste råvarer og større risiko for indhold af skadelige kemikalier mv. 

Det er via vores skarpe kontrol lykkedes os at eliminere denne risiko, uden at varerne af den grund er blevet mærkbart dyrere. Vi står dog tilbage med en enkelt uløst udfordring - en udfordring for alle der importerer produkter i læder.


KROM-6 I LÆDER

For at konservere læder anvender garverier Krom III – som anses for at være ufarligt.

Men via en ukendt kemisk proces kan Krom III forandres til Krom VI, som bl.a. står på REACH-listen over skadelige stoffer. Forandringen sker typisk lang tid efter at garvningen har fundet sted og menes at kunne begrundes med, at læderet efter udpakning udsættes for ydre påvirkninger af lys, temperaturændringer eller ændret luftfugtighed.

Denne teori understøttes af både kemikere og lædereksperter, og er årsagen til, at der henover de sidste år er blevet tilbagekaldt næsten alle former for lædervarer fra markedet – desværre ofte til skade for forhandlernes renommé pga. negativ pressedækning. 

Hos OX-ON forudser vi en øget kontrol med skadelige stoffer (herunder Krom VI i læder) og derfor anbefaler vi, at erstatte kromgarvede læderhandsker med enten handsker af kunststof eller læderhandsker, hvor garveprocessen sker helt uden brug af krom, som ved vores OX-ON ECO line kromfrie læderhandsker.


Kontakt os på Telefon +45 7431 1888 – hvis du evt. har spørgsmål.
 

Med venlig hilsen
OX-ON A/S

Sweden,Finland,England,Norway
se,fi,gb,no