OX-ON introducerer nye handsker fremstillet af genbrugsplast

apr 21, 2020

Plastflasker er en stort problem på både landjorden og i havet. Det ved vi godt, for vi har alle set de forfærdelige billeder af affald og plastik, der ligger og flyder overalt i verden. Især plastik er et problem, da det tager ca. 450 år for naturen at nedbryde. Vand- og sodavandsflasker er en af de helt store syndere, fordi hovedparten af de plastikflasker, der produceres, ikke bliver genanvendt. Men det gør OX-ON nu noget ved.

OX-ON introducerer ny handskelinje af genbrugsmaterialer

De nye miljøvenlige handsker hedder "OX-ON Recycle", og her er 50% af strikket fremstillet af genbrugsplastik. I første omgang er der udviklet 8 nye handsker til OX-ONs Recycle serie. Handskerne bliver let genkendelige, for de får et OX-ON logo med grønt islæt over sig – og så har de en lækker melange farve på grund af den hvide tråd, de er strikket med. Og det er netop den bæredygtige tråd, der er vigtig.


Fra flasker til handsker

De genanvendelige plastikflasker sorteres, renses og brydes ned i mindre stykker. Disse stykker bliver bearbejdet og smeltet om til små plastikkugler, som man bruger til at spinde polyestergarn af (også kaldet rPET). Og det er dette polyestergarn, der har den hvide genkendelige trådfarve, der bruges i OX-ONs nye handsker. 1-2 halvlitersflaske kan blive til et par handsker.


Se handskerne til september

Vi er alle interesseret i at spare på verdens ressourcer og efterlade så lille et Co2-aftryk som muligt – det gælder selvfølgelig også hos OX-ON. Vores nye OX-ON Recycle handsker er en del af den bæredygtige omstilling, som vi løbende arbejder med, og som vi kalder Sustainable Collection”, fortæller direktør Anne-Mette Elbæk Mapouyat. ”Der kommer sandsynligvis flere produkter i sortimentet hen ad vejen, men foreløbig glæder vi os til at vise de første produkter frem til efteråret 2020”.

 

Facts om handsker i OX-ON Recycle Serien:

  • 6 nye Recycle arbejdshandsker 
  • 2 nye Recycle juniorhandsker
  • 50% af handskens strik er genbrug
  • 1-2 plastikflaske = 1 par handsker
  • Alle handsker i Recycle serien, kan kendes på det grønne X i OX-ON logoet samt mærket med OX-ON Sustainable Collection

+45 7431 1888

Hos OX-ON er vi altid klar til at guide og vejlede dig til det rette valg.
info@ox-on.com