Test af handsker
HANSECONTROL – Et testprogram
Hansecontrol GmbH er et anerkendt tysk ISO-certificeret testlaboratorium, som tester alle OX-ON handsker løbende for bl.a. kemiindhold, performance, indhold af skadelige stoffer samt hvor høj produktkvaliteten er.
REACH – EU-Direktiv om brug af kemikalier
EU’s REACH-liste (også kaldet kandidatlisten) er en liste over stoffer, der er mistænkt for at være skadelige på mennesker, dyr eller miljø. Listen ændres løbende, og kræver nøje overvågning. OX-ON har som mål ikke at levere produkter, der indeholder kemikalier fra REACH-listen.
Læs mere om REACH her
OEKO-TEX – Tiltro til tekstiler
Et mærke du sikkert allerede kender er OEKO-TEX®, som er verdens førende sundheds- og miljømærkning for tøj og boligtekstiler.
OEKO-TEX® er en frivillig mærkningsordning, der styres af OEKO-TEX® Association, og som stiller krav til begrænsning af en lang række stoffer.
Rigtig mange handsker i OX-ONs brede sortiment er certificeret med OEKO-TEX® Standard 100, du kan finde frem til dem ved at anvende produktfiltreringen på websitet.
SATRA – Når handsker skal certificeres
Når en handske skal godkendes og certificeres benytter OX-ON certificeringsinstituttet SATRA, der er udpeget af EU. Her testes handskerne indenfor de forskellige EN-standarder.
På alle OX-ONs handsker er der altid en mærkning, hvor du bl.a. kan se hvilke EN-standarder handskerne opfylder. Hold derfor øje med, om dine handsker er testede ved at kigge efter mærkningerne på handsken.
Se videoer hvordan SATRA tester handsker indenfor de forskellige EN-standarder