Sikkerhedshjelme - det bør du vide
Sikkerhedshjelm – også kaldet hovedværn – er et lovkrav, når du befinder dig på en byggeplads, eller når du arbejder et sted med risiko for at blive ramt af faldende elementer.
En sikkerhedshjelm kan beskytter mod:
-
Stød
-
Klemning
-
Elektrisk spænding
-
Varmestråling
-
Stænk af metal
Der findes forskellige typer af hjelme:
-
Industrisikkerhedshjelm
Formålet med en industrisikkerhedshjelm er at beskytte dig mod faldende genstande, der kan give hjerneskade og kraniebrud.
-
Bumpcap/hardcap (hårde arbejdshatte)
En hård arbejdshat må ikke forveksles med en sikkerhedshjelm, da den ikke yder beskyttelse mod faldende eller bevægelige genstande. Til gengæld giver en hård arbejdshat dig beskyttelse mod at slå hovedet mod hårde, stationære genstande, så du undgår flænger, sår og andre overfladiske læsioner.
-
Klatrehjelme
Denne type hjelm anvendes primært til bjergbestigning eller klatring.